I “Mad på budget” vil jeg dele nogle af mine yndlingsretter, lavet meget simpelt, med få råvarer og lige til at komme i madpakken, eller hvis du vil have billig vegansk mad, som samtidig smager helt fantastisk og som er overvejende økologisk. Laver du det med uøkologiske varer, kan du gøre det endnu billigere.

1 person.
Pris: 10 kroner (lavet på økologiske grøntsager)
Ingredienser:
- 1 gulerod (50 g)
- 1/4 pakke tofu (50 g)
- 1 stor håndfuld broccoli (120 g)
- 1 pakke risnudler (50 g)
Sauce: - 2 spsk soya/tamari
- 1 tsk sriracha
- 1 tsk sesamolie
- 1 tsk eddike/citronsaft
- Peber
- 1 tsk sesamfrø
- 1/4 forårsløg
Fremgangsmåde:
Kog nudlerne – de skal have – 30 sek/1 min i kogetid. Imens steges tofu, gulerødder og broccoli på en brandvarm pande med lidt olie. De skal ikke have så længe når varmen er høj – grøntsagerne må godt have lidt struktur og tofuen skal bare steges udenpå.
Jeg stegte det en af gangen, men de kan også bare deles ud på panden så de ligger spredt fra hinanden.
Fjern ingredienserne fra panden og hæld de drænede nudler på sammen med saucen. Rør rundt indtil vandet fra saucen er fordampet. Servér så med sesamfrø og forårsløg.

